Vordingborg-borgercenter ramt af byggekonkurs
VORDINGBORG: Omkring seks uger før arbejdet med råhuset til et nyt borgercenter skulle være fuldført, har entreprenøren indgivet konkursbegæring, oplyser Vordingborg Kommune.
- Det er meget beklageligt, men det er en situation, som vi ikke har haft indflydelse på, lyder det fra borgmester Michael Seiding Larsen (V), efter byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S, har indgivet konkursbegæring. Firmaet har selv valgt at indgive konkursbegæring ovenpå en større tabsgivende sag.
- Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Brdr. Pedersen, der har udført et rigtigt godt stykke arbejde. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, for her og nu ligger alt i kurators hænder, og hverken Brdr. Pedersen eller Vordingborg Kommune må gøre yderligere ved byggeriet. Men vi håber, at vi hurtigt kan komme i dialog med kurator, for at finde en løsning, som gør, at arbejdet med at færdiggøre råhuset kan videreføres, siger Michael Seiding Larsen.
Borgercenteret, som er et byggeri til 60 mio. kr., skulle oprindeligt stå indflytningsklart i september 2018. Hvorvidt der nu bliver tale om en mindre eller større forsinkelse vides først på et senere tidspunkt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.